torsdag den 8. maj 2014

Flotte, Skønne, Moderne, Fede lamper på Lavprisvvs.dk

Lys er ikke bare lys men hvad er det egentlig? noget med bølger, frekvenser og farver...
Når der skal vælges lys må der derfor vælges:
Hvor skal lyset være placeret?  Som er afgørende for hvilken skarphed og blødhed der er brug for.
Samtidig er det vigtigt hvordan designet af lampen er ift. smag og indretnings tone der er valgt i hjemmet.

Hos Lavprisvvs.dk har de et bredt udvalg af pendler, loftlamper, væglamper, gulvlamper, bordlamper
Her hjemme kunne vi godt bruge en lampe i det ene hjørne af stuen det kunne være en bordlampe som disse




Hvad er lys?
Hvad består lyset af? De kloge mænd kunne ikke blive enige. Isaac Newton fra England (1642-1727) sagde, at lyset var en slags små partikler. Christiaan Huygens fra Holland (1629-1695) havde en anden mening: “Lys er bølger!” påstod han. Hvem havde ret? Det havde de begge to!
I vort århundrede har videnskabsmændene fundet ud af, at lys somme tider opfører sig som fotoner, der er meget små lyspartikler. Andre gange opfører det sig som om det er en bølge.
Lyset fra stjernerne rejser gennem rummet, år efter år. En nat rammer det Jorden. Så kan vi se den stjerne, det kommer fra. Den afstand, lyset tilbagelægger på et år, kaldes for: et lysår.




Lysets farver

Lyset har forskellig farver. Vi kan se dem på regnbuen, og når vi holder et prisme op mod en lysstråle. Farverne har hver sin bølgelængde (afstand mellem to bølgetoppe). Røds bølgelængde er længst. Derefter kommer orange, gul, grøn og til sidst blå. Nogle farver kan vi ikke se: infrarød og ultraviolet.
En engelsk fysiker, William Wollaston (1766-1828) opdagede, at når lyset fra et prisme skinnede gennem en tynd spalte, viste der sig en række mørke linjer (omtrent som en priskode i et supermarked). Linjerne danner et bestemt mønster. Lyset her på Jorden - og lyset fra Månen og planeterne i solsystemet - har samme mønster. Det skyldes, at alle får deres lys fra Solen.
Andre stjerner har andre mønstre. Lysets stregkode kaldes spektrallinjer. De er meget vigtige for astronomerne - lige så vigtige som forsteninger og gamle knogler er for zoologerne. Hvert grundstof har sit eget mønster, og mønstrene viser, hvad stjernerne er lavet af, hvor store de er, og hvor langt de er borte.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar