fredag den 8. november 2013

My smell by Now


Duft og humør hænger i den grad sammen og mine parfumer er lige i øjeblikket disse...
info:
For at kunne forklare forskellen mellem eau de toilette og eau det parfum er det nødvendigt at starte med lidt fakta om de dyre dråber: En klassisk fransk parfume bliver lavet ved at kombinere tre lag af dufte, kaldet duftnoter. De forskellige duftnoter bliver enten fremstillet kunstigt eller udtrukket af frugter og blomster. Topnoten, som indeholder de letteste og mest flygtige dufte, varer kortest tid, kun ca. 10 minutter; så følger middelnoterne, der udgør duftens hjerte. Den duft holder en times tid, før basisnoten, som er duftens krop, sætter ind - den kan vare i op til et døgn alt efter hvilken udgave af duften, du vælger. Duften ændrer sig altså ganske drastisk, hvilket især er værd at lægge sig på sinde, hvis du er ude og finde en ny duft.

Eau de Parfum er sammensat af 10-20% aromatiske forbindelser. Dette betyder, at 10-20% af parfumen er fremstillet af parfumeolier, mens 80-90% er alkohol.
En typiske Eau de Parfum indeholder 15% ren parfume.
Eau de Parfum har ofte en kraftigere og længerevarende duft end Eau de Toilette, da Eau de Parfum er mere koncenteret og ofte har stærkere bundnoter, som beholder sin duftstyrke.
En Eau de Parfum påføres på pulsområder, så duften har mulighed for at udvikle sig og blomstre op omkring dig. Omkring 70% af en eau de parfum'en bliver tabt efter nogle timer, mens de resterende 30% holder i et døgns tid.
Sådan bruger du den: Kom den på, hvor huden er varmest - på kravebenet, mellem brysterne, på indersiden af albuen, bag knæene, på inderlårene, rundt om anklerne og på håndleddene. Men husk at lade være med at gnide håndleddene mod hinanden, når du har kommet parfume på - det "knuser" duften. Og lad være med at komme parfume bag ørerne, for der er for mange talgkirtler, som kan påvirke duften.
EAU DE TOILETTE
indeholder 8 til 15 procent duftolier, og 80 procent af dem fordamper i løbet af bare 3 timer! Du skal altså ikke investere i denne form for duft, hvis du har brug for en duft, der holder hele dagen - køb den i stedet hvis vil skabe et mere afdæmpet indtryk.
PARFUME
er den reneste og mest afrundede form af en duft - og dermed naturligvis også langt den dyreste! Den indeholder fra 20 til 30 procent duftolier i en opløsning af alkohol - det er en meget højere koncentration end nogen anden duft. Cirka halvdelen af duften består af de holdbare grundtoner. 
Sådan bruger du den: Parfume bliver som regel duppet på huden snarere end at blive sprayet på.

Elie Saab Le Parfum Eau de Parfum er en unik, ultra feminin, blomster og træagtig duft.
Le Parfum åbner med noter af appelsinblomst. Hjertenoter er af jasmin og sambac mens basen består af cedertræ, patchouli, rose og honning.
Elie Saab Le Parfum kan bruges af kvinder i alle aldre, men er særlig god til kvinder fra 25 år.
Elie Saab er en libanesisk designer, der er kendt for sine ekstraordinære kjoler og fantastiske designs bestående af broderier, ædelstene og guldtråde. Elie Saab Le Parfum, der er inspireret af Haute Couture, får alle kvinder til at føle sig sublime og exceptionelle.

Valentina fra Valentino åbner med noter af bergamot og hvide trøfler. Derefter hjertenoter af appelsinblomst, sød jasmin, tuberose og vilde jordbær og basen er cedertræ, vanilje og rav.
Valentina udtrykker en mange-facetteret personlighed, og består af frodige og forførende topnoter, feminine hjertenoter og sensuelle bundnoter. 
De bløde og delikate farver på flakonen er en hyldest til Valentinos nye kendingsfarver. Hvid, beige og pudder er i harmoni med røgsort og udtrykker husets syn på femininitet: Både uskyldig og rebelsk på en gang.

Daisy Eau So Fresh er den muntre nye version af den originale daisy. Den bringer dig straks til et glædesfyldt og solrigt sted, der emmer af ungdommelighed og fremmaner en markant frisk og charmerende enkel stemning.
Eau So Fresh fra Marc Jacobs stråler med friske topnoter af rød grapefrugt, hindbær, grønne blade og pære. Hjertenoterne er viol, vild rose, æbleblomst, lichee, jasminkronblade og basen af musk, blomme og cedertræ.

Duftserien Ralph Lauren Romance emmer af romantik og ømhed. En klassisk duft fyldt med blomsternoter, som komplementerer Ralph Lauren Romance EDP perfekt og får det bedste frem i duften. 
Ralph Lauren Romance Eau de Parfum er fyldt med blomsternoter, der smeltes sammen med næsten glemte, rige og superfeminine klassikere, og giver en let og mild duft. Den rige duft af rose og lillje er kombineret med ingefær, kamille, lychee, morgenfrue og gul fresia, der tilsammen skaber den udødelige klassiker.
Ralp lauren Romance er god til kvinder i alle aldre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar